DIY: Sy dit eget unikke net

Hej

Jeg elsker net og bruger dem hele tiden som erstatning for en taske. Derfor har jeg besluttet mig for at gå i krig med at lave mit helt eget “unikke” net. Inspirationen har jeg fået fra Stof 2000, hvor jeg også har købt mit stof, men mønsteret er mit eget design.

Mønsteret du skal følge er linket herunder:

Mønster (net)

Vejledning

 

Det første du gør er selvfølgelig at vælge noget stof, som du synes er møg fedt. Jeg har valgt noget fast velour fra Stof 2000.
(Link til det:
 https://stof2000.dk/shop/Stof/boligstof-moebelstof-moebeluld/boligvarer/moebel-velour1

 

 

Herefter tegner du mønsteret til nettet over på stoffet og klipper dette ud.

Som det første skal du sy nettet sammen på en symaskine. Derfor arbejder vi med, hvad der er blevet kaldt tegning 1 på mit vedlagte mønster.

Efter du har klippet mønsteret ud, skulle du meget gerne stå tilbage med ét aflangt stykke stof formet som en rektangel. Dette folder du op på midten for herefter at sy de to sider på ca. 42 cm sammen. Selvom det måske nu lyder lidt forvirrende, vil det højst sandsynligt give meget bedre mening, når du står med stoffet i hånden. Du skal stort set bare sy, så det ligner et net, som du kender det. Du skal forestille dig, at du, efter du har foldet nettet op på midten, skal sy de to sider, der vil gøre, at du har hullet i toppen, der gør, at du kan putte alle dine mange ting og sager ned i nettet.

Nu kommer du til det lidt mere avancerede, for hanken skal nemlig syes og sættes på nettet. Du skal nu til at arbejde med tegning 2 på mit vedlagte mønster. Her skal stoffet foldes på det lange led som set på tegningen, så det ligner en hank.
Det er meget vigtigt, at du her folder stoffet ret mod ret, dvs. retsiden (den bløde velourside) skal foldes indad, så det er den knap så rare side, du kan se. Hvorfor spørger du måske? Lidt længere henne i processen, skal du vende hanken tilbage til retsiden, så du får det bløde og flotte resultat uden synlige sting.

Hanken skal nu syes i kanten som set på tegning 2.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du er nu kommet til punktet, hvor hanken som sagt skal vendes, så det er retsiden (ydresiden), der er udad. Dette gør du ved at sætte en sikkerhedsnål fast for enden af hanken og føre den igennem.

Herefter skal hanken syes på nettet. Det du her skal gøre er at lægge hanken under den foldede kant og sy for at fastgøre hanken til nettet(se vedhæftede pdf: Trin til hvordan hanken syes på nettet). Du bøjer nu hanken 180 grader som vist på vedhæftede pdf. Herefter vender du nettet om og syer på retsiden i stedet for vrangsiden. Hanken er nu sat på, wuhu!

 

 

 

 

 

 

 

Tillykke! Du er nu færdig og klar til at rocke dit nye net.

Selvom det godt kan virke en smule avanceret at lave nettet, synes jeg helt sikkert, at du skal gå i krig med det. Det er ligesom altid lidt noget andet at vide, at man selv har lavet det. Så kan man også gå blære sig lidt med det;)

Hav en dejlig søndag alle sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *